fbpx

Spartel og filt

Spartel og filt

Professionel spartling

Et godt forarbejde er afgørende for det endelige resultat. Maleriet bliver nemlig ikke bedre, end det lærred, det er malet på. Filt og efterfølgende maling skjuler ingenting, og dét sætter store krav til spartelarbejdet, som skal stå knivskarpt. Som maler er det her, at vores håndværk virkelig kommer i spil. Derfor anbefaler vi altid, at du får professionel hjælp til spartelarbejdet. Man skal nemlig have spartlet op imod 10.000 m2 overflade for, at resultatet bliver godt.

Så er budgettet ikke til, at vi både spartler, sætter filt op og maler, så anbefaler vi, at du hyrer os til at komme i mål med al forarbejdet, og så kan I eventuelt selv male efterfølgende. Vi tilbyder også sprøjtespartel, som er både effektivt og kostbesparende for dig som kunde. Når vi har spartlet, opsætter vi altid filt, hvis du ønsker en flot, glat overflade.

Sidder der glasvæv eller savsmuldstapet på dine vægge, og ønsker du filt? Ja, så skal den nuværende beklædning altså renses af først. Vi vil gerne rense dit tapet ned, men du kan også selv gøre det, hvis du vil spare på økonomien.

Pst …
Vi udlåner gerne vores professionelle værktøj til tapetnedrensning, hvis vi skal på bagefter. Når væggene er renset, fuldspartler vi, og herefter sætter vi en glat, forgrundet filt ovenpå.

Filt og glasvæv

Med filt (også kaldet Glasfilt) kan du få flotte og helt glatte vægge. Materialet er en super tynd filt af glas som påføres efter væggene er færdigspartlede. Filten holder sammen på underlaget, forhindrer revner og sprækker, og skaber samtidig en flot og ensartet overflade.
Vi sætter filten op med tapetklister, men filt skæres, modsat tapet der stødes sammen, så derfor kan man ikke se samlinger på de færdige vægge.

Glasvæv
Har du vægge hvor det er vigtigt at overfladen har lidt mere slidstyrke, så er glasvæv et bedre produkt end filten. Væven har en mere holdbar struktur og er lidt tykkere end filten hvilket gør den mere modstandsdygtig overfor skrammer og generel berøring der kan skabe slid. Filt er stadig kundernes foretrukne materiale, men det er vigtigt at vide der et alternativ.
Vi har mange års erfaring med opsætning af filt og glasvæv, og ønsker du et perfekt resultat råder vi dig til at bruge en professionel.

Kontakt os i dag

Glans og maling

Når spartel- og filtarbejdet er i orden, så er det tid til at få maling på væggene. Og maling er ikke bare maling. Du vil derfor blive spurgt ind til dine ønsker til glans. Glans er egentlig bare mængden af lak i malerbøtten. Glans 5 betyder fx, at der er tilføjet 5% lak til malingen. Glans 25 svarer til 25% lak og så fremdeles. Jo højere glans, desto mere lak.

Dit valg af glans afhænger af rummet, der skal males. Ud over, at det er nemmere at tørre over med en våd klud på en høj glans, så skal du også tænke over, at lyset reflekterer på den blanke overflade, og derfor fremstår særligt farvet maling meget pænere jo lavere glans, du vælger.

Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige glans fra start. Vi anbefaler altid:

  • Lofter: Fuldstændig matte med glans 1-2 uanset om de er hvide, eller du vælger at give dem farve.
  • Badeværelser: Glans 25 er godkendt til at male med i vådrum. Den gør samtidig rengøringen nemmere, bl.a. omkring toilettet.
  • Køkken: Glans 10 i arbejdszoner er super. Stænkes der under madlavning, eller kommer der pletter, kan de nemt tørres væk med en våd klud.
  • Værelser og øvrige opholdsrum: Gå med en lavere glans – gerne glans 5, især hvis du vælger farvet maling. Herved opnår du også mere dybde i farven.
  • Fodpaneler og træværk: Glans 40, som tåler slidtage ved støvsugning. I et nymalet hjem er det vigtigt, at dine fodpaneler og dørkarme også får et nyt lag maling, så rummet fremstår færdigt.

Vi maler udelukkende med akrylmaling. Basen består af 100% akryl, som giver højeste kvalitet, da akryl er stærkere og giver en mere lukket overflade – selv ved en lav glans. Det betyder også, at malingen holder sig pæn i længere tid. Hvad end det gælder maling af vægge, lofter eller træværk, står vi klar til at løfte din opgave med høj kvalitet.

Kontakt

Når du skal have udført et professionelt stykke indvendigt malerarbejde i Storkøbenhavn, hvor både du som kunde og det færdige resultat er i fokus, så tag os med på råd. Vi går nemlig højt op i god kundeservice og yder gerne lidt ekstra, for at resultatet bliver godt.

Kontakt os på 60 88 63 50 hvis du har brug for et uforpligtende tilbud fra os. Du kan også skrive på lau@malerlau.dk eller udfylde vores kontaktformular, så ringer vi dig op. Vi ser frem til at høre fra dig!